Om Von d’ Ahé

VON D’ AHÉ er en kollektion af eksklusive tørklæder og sjaler, kompromisløst udført i de fineste materialer.

Efter en lang karriere inden for mode og skønhed er Karina von d’ Ahé begyndt at designe og producere sin egen kollektion af sjaler og tørklæder.

Karina har altid haft en stor forkærlighed for accessories og især tørklæder. Efter at have kommunikeret mode i mange år følte hun et stærkt behov for at lave de ting, som hun altid kiggede efter og kun sjældent fandt.

Vi udtrykker os alle igennem de accessories, vi vælger. Fordi vi kan lide dem, og fordi de (forhåbentlig) understreger vores tøjvalg og personlighed. Og så er tilbehør en leg med identiteten, som er inspirerende, sjov og kreativ. Kvaliteter som cashmere, silke, hør og bambus bliver nøje udvalgt og sirligt indfarvet af de dygtigste håndværkere i Italien og Nepal. Resultatet er en kollektion med klare og intense farver og bløde, fine materialer, som er en fornøjelse at have på.

Karinas øje for unikke mønstre og sans for farvekombinationer er drivkraften bag og motivationen til skabe en masse af det, hun holder allermest af.